Datto bliver en del af Ransomware Task Force

jan. 14, 2021

Datto bliver en af de grundlæggende virksomheder i ny Ransomware Task Force, der på tværs af brancher skal uddanne virksomheder i cybersikkerhed, og derved sætte cyber-modstandsdygtighed øverst på dagsordenen i 2021.

København – den 18. januar 2021 - Datto, Inc., der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers) i deres servicering af slutkunderne, har netop annonceret, at de er blevet en del af Insititute for Security and Technology’s Multi-Sector Ransomware Task Force. Datto bliver dermed en af de grundlæggende virksomheder og tilslutter sig andre kendte it-sikkerhedseksperter i kampen mod cyberkriminalitet. De vil på fineste vis repræsentere MSP’erne ved at fokuserer på små og mellemstore virksomheders udfordringer og behov.

“De cyberkriminelle lærer af hinandens angreb ved at dele informationer og udvikler konstant deres muligheder for at tjene penge. Alle typer virksomheder og myndigheder bliver derfor nødt til at imødekomme cybertrusler på samme måde, da det ikke længere er en mulighed at bekæmpe de sofistikerede hackere på hver sin måde. De cyberkriminelle har opbygget en succesfuld forretning på virksomheders svage cybersikkerhed og dårlige gendannelsesmuligheder. Kun ved at arbejde sammen på tværs af industrier og brancher kan vi håbe på at være på forkant med hackerne,” udtaler Ryan Weeks, der er Chief Information Security Officer hos Datto.

Cybersikkerhed er en livslang rejse

Cybertrusler, herunder i særdeleshed ransomware-angreb, er blevet en stigende bekymring for alle virksomheder på tværs brancher. Kombinationen af, at mange medarbejdere arbejder fra eget hjem, på grund af den globale COVID-19 pandemi, og hackernes gode tilpasningsevne og kreativitet har skabt en perfekt storm, som de cyberkriminelle har udnyttet. Faktisk har FBI tidligere udtalt, at cyberangreb er steget med 400 procent siden starten af den globale pandemi.

“Sikkerhed har været en del af Datto fra start, både kulturelt, men også i vores teknologi. Vi har dog erfaret, at et fokus på sikkerhed er en livslang rejse, der kræver både opmærksomhed og investering. Virksomheder og organisationer skal løbende forbedre deres it-sikkerhed og være opmærksomme på fremadstormende trusler,” fortæller Tim Weller, der er CEO for Datto. Han fortsætter:

“Derfor er vi også stolte og ydmyge over at være et af de grundlæggende medlemmer af Ransomware Task Force og skulle arbejde sammen med de bedste indenfor politik, retshåndhævelse og cyberbeskyttelse. Vi ser frem til de mange fremtidige diskussioner målsætningerne vi kan påvirke og ikke mindst at gøre MSP’erne mest muligt cyber-modstandsdygtige.”


Dattos MSP-partnere er i frontlinjen af en cyberkrig, hvor de både skal beskytte deres egen infrastruktur, men også it-systemerne hos deres SMV-kunder mod cyberstrusler som f.eks ransomware. I Dattos seneste Ransomware-rapport fortæller 60 procent af MSP’erne at deres kunder, SMV’erne, blev ramt af ransomware i første halvdel af 2020. Det gør dermed ransomware til den største cybertrussel mod små og mellemstore virksomheder. Som en del af Ransomware Task Forcen vil Datto uddanne mindre virksomheder i cybersikkerhed, og derved gøre cyber-modstandsdygtighed til den største prioritet i 2021. Kun ved at tage de nødvendige forholdsregler kan SMV’er undgå den dyre nedetid, der opstår efter et angreb.

Om Datto

Datto er verdens førende leverandør af cloud-baserede software- og teknologiprodukter, der leveres til slutkunderne via managed service providers (MSP). Gennem et enestående økosystem af MSP-partnere hjælper Dattos produkter mere end en halv million små og mellemstore virksomheder verden over. Siden Datto blev grundlagt i 2007, har virksomheden hvert år vundet priser for hurtig vækst, produktkvalitet, teknisk support og for at danne rammerne for en enestående arbejdsplads. Med hovedkvarter i Norwalk, Connecticut, har Datto også kontorer i Danmark, England, Holland, Tyskland, Canada, Australien, Kina og Singapore. Læs mere på datto.com/dk.

For yderligere information, kontakt venligst:

Bo Pedersen, kommunikationsrådgiver, Discus Communications
Telefon: +45 50 40 19 18, e-mail: datto@discus-communications.dk eller bop@discus-communications.dk