Datto udvider deres prisvindende globale partnerprogram

feb. 03, 2021

Datto, der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers), har netop lanceret et nyt og forbedret globalt partnerprogram.

Datto, der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers), har netop lanceret et nyt og forbedret globalt partnerprogram. Det nye program er designet til at give Dattos partnere bedre vækstmuligheder ved hjælp af nye teknologier, værktøjer, uddannelse samt salgs- og marketingsparring.

Blandt de nye tiltag i partnerprogrammet er lanceringen af Datto Help Center, nye supportmuligheder, styrkelse og forbedring af eksisterende Datto-fællesskaber, større udbud af Datto Academy kurser samt nye navne til partnerniveauerne, der bedre afspejler Dattos partnerbase. Dattos partnerprogram, som har vundet flere priser over de seneste fire år, er udviklet til at give MSP’er de rette værktøjer, så de kan overgå selv de største vækstambitioner. Værktøjer som f.eks. MarketNow, der er en automatisk marketing-platform fyldt med indhold og kampagner, giver Dattos partnere mulighed for at øge deres månedlige tilbagevendende indtægt.

“Vores succes bygger på vores partneres succes. Det er også derfor, at vi vil være kendt som den virksomhed, der har MSP’ernes ryg, som støtter dem og leverer lige netop dét, de har brug for. De nye forbedringer i Dattos globale partnerprogram er udviklet på baggrund af feedback og virkelige eksempler fra vores partnere, som er ude i felten hver dag. Derfor vil vi fortsætte med at lytte til vores partnere og investere i værktøjer, der sikrer, at de bliver en succes,” fortæller Scott Gower, der er Nordic Sales Manger hos Datto.

Om Datto

Datto er verdens førende leverandør af cloud-baserede software- og teknologiprodukter, der leveres til slutkunderne via managed service providers (MSP). Gennem et enestående økosystem af MSP-partnere hjælper Dattos produkter mere end en halv million små og mellemstore virksomheder verden over. Siden Datto blev grundlagt i 2007, har virksomheden hvert år vundet priser for hurtig vækst, produktkvalitet, teknisk support og for at danne rammerne for en enestående arbejdsplads. Med hovedkvarter i Norwalk, Connecticut, har Datto også kontorer i Danmark, England, Holland, Tyskland, Canada, Australien, Kina og Singapore. Læs mere på datto.com.

For yderligere information, kontakt venligst:

Bo Pedersen, kommunikationsrådgiver, Discus Communications
Telefon: +45 50 40 19 18, e-mail: datto@discus-communications.dk eller bop@discus-communications.dk